A i Credit Card/American Express 1234 Credit Card/Visa & Mastercard 123

Om Kildemoes - Rhythm - b2b - DK

Om os

Om Kildemoes

Kildemoes er en del af Cycleurope AB koncernen og har livslang erfaring med cykler og reservedele og tilbehør. Vi er eksperter på det danske cykelmarked og har et tæt samarbejde med vores erfarne og professionelle forhandlernetværk fordelt rundt om i hele landet. Vi sælger udelukkende vores produkter via vores forhandlere, som hjælper os med leve op til vores egne standarder for product kvalitet, samt at sikre at forbrugerne får professionel vejledning, så de vælger den rigtige cykel. Samtidig sikrer de at cyklen er indstillet korrekt i forhold til højde, armlængde osv.

Kildemoes har til huse midt på Fyn – i hjertet af Danmark. Herfra arbejder det dedikerede team med produktudvikling, design, logistik, marketing og økonomi. 

Vores mission

Vi ønsker at bidrage til et liv i bevægelse – som også er vores payoff. Vi ønsker at støtte familier og børn især, så de finder glæde ved at køre på deres cykel hver eneste dag. Hvad er bedre end følelsen af frisk luft i ansigtet, vind i håret, lyden af fuglesang, og friheden til at bevæge sig lige hvorhen man vil. Alt sammen med din egen krop og cyklen som den perfekte makker. Det er vores intention, at der skal findes en cykel til alle uanset alder og cykeltype (city, sport, hybrid, el osv.)

Vores historie

I 2017 fejrede vi 75 års jubilæum i Dansk Cykelindustri! I den årrække er der sket rigtig meget – både i selve industrien, markedet og i vores virksomhed. Det hele begyndte under 2. Verdenskrig i en lille kælder i Odense… I 1959 blev lokalerne for små og man besluttede at flytte ind i det gamle mejeri i Nr. Lyndelse, og der bor vi stadig. Hen ad vejen blev andre danske cykelmærker absorberet og adopteret ind i vores cykelhistorie. Everton er et godt eksempel på dette. Senere solgte familien Kildemoes virksomheden til Cycleurope, og med det skete der endnu mere fremdrift – og vi nyder stadig godt af samarbejdet med vores nordiske kolleger.

På et tidspunkt havde Kildemoes den eneste tilbageværende cykelfabrik i Danmark – og det var sorgens dag, da vi i 2010 måtte sige farvel til dygtige og loyale medarbejdere og kolleger gennem mange år. Når det er sagt, gav det også nye muligheder for at raffinere designet på vores Kildemoes cykler. De sidste år var den danske produktion designmæssigt begrænset pga. af en lakeringsproces af ældre dato og gamle maskiner.

Kildemoes er stadig en stor spiller på det danske cykelmarked, og det vil vi gerne fortsætte med at være. Så hele holdet står sammen om at holde vores produkter vedkommende, flotte og funktionelle så Kildemoes fortsat kan være det mest foretrukne cykelmærke i Danmark.

Det sker

År 2017 kunne Kildemoes fejre 75 års jubilæum, og det blev fejret hele året med gode tilbud til vores kunder. Vi lever stadig højt på dette år, som var helt specielt for os. Samtidig glæder vi os til at introducere flere nye tiltag. Vi glæder os til det hele – og glæder os til at dele det med dig!